[ exact phrase in "" • results by date ]

[ Google-powered • results by relevance ]



LOCATION/TYPE

News Home
Archive
RSS

Subscribe to RSS feed

Add NWW headlines to your site (click here)

Sign up for daily updates

Keep Wind Watch online and independent!

Donate $10

Donate $5

Selected Documents

All Documents

Research Links

Alerts

Press Releases

FAQs

Publications & Products

Photos & Graphics

Videos

Allied Groups

Udtjente vindmøllevinger hober sig op på lossepladser – og der vil kun komme flere i fremtiden  

Credit:  Af Thomas Klose Jensen og Uffe Bregendahl [15 Dec 2020] dr.dk ~~

[Obsolete wind turbine blades pile up in landfills – and there will only be more in the future]

Renovationsselskabet REFA på Lolland-Falster har allerede mere end 250 tons vingeskrot fra vindmøller i deponi. (Foto: Jeppe Bruun Christensen © dr)

De store vindmøllevinger optager meget plads på REFAs deponi, fordi det er svært at hakke dem ned i mindre og mere håndterbare stykker. (Foto: Jeppe Bruun Christensen © dr)

På Lolland går Kenneth Prehn rundt på en decideret kirkegård for vindmøllevinger.

Han er kommunikationskonsulent for renovationsselskabet REFA, der står for affaldshåndteringen på Lolland-Falster.

Et enkelt sted stikker enderne af tre hvide vinger stadig op ad jorden.

– Det er sådan en lille landmandsmølle, der kom for cirka en måned siden. Og nedenunder den ligger der godt og vel 250 ton mølleskrot. Det meste af det var noget, vi fik i løbet af kort tid for to år siden, forklarer han.

– Så tænker man: ‘Woooow, hvad sker der så i næste måned?’

’Den tarveligste form for affaldshåndtering’

Men folkene i REFA – og andre renovationsselskaber – må nok forberede sig på flere forskrækkelser i fremtiden.

Problemet er nemlig, at selvom langt størstedelen af delene i de vindmøller, som sættes op, kan genbruges, så kniber det stadig med for alvor at få genbrugt vindmøllevingerne. Derfor ender de ofte under jorden på landets lossepladser – også kendt som deponi.

– Deponi er den tarveligste form for affaldshåndtering, siger Lykke Margot Ricard, der er lektor i innovation og produktudvikling på Syddansk Universitet.

Hun har undersøgt, hvor mange vindmøller, der er tilsluttet elnettet i Danmark, og har derfor kunnet udregne et estimat for, hvor meget affald, der kommer ud af vingerne. Og hvor meget vi kan se frem til i de kommende år.

Vindmøllerne har nemlig en maksimal levetid på 25 år, så derfor er det muligt at forudsige, hvornår de skal pilles ned.

Og i de 23 år, der er gået siden de første vindmøller begyndte at blive pillet ned, har det resulteret i knap 8.000 ton kompositaffald – som er den type glasfiber, som vindmøllevingerne laves af. Men de næste 23 år kan vi se frem til cirka 61.000 ton.

– Det vil sige, at vi får syv gange mere affald fra vinger, siger Lykke Margot Ricard.

Årsagerne til det er både, at flere og flere vindmøller sættes op, men også at de er væsentligt større i dag end tidligere.

Vindindustrien er opmærksomme på problemet

Wind Danmark repræsenterer vindindustrien i Danmark, og direktør Jan Hylleberg erkender, at det virker mærkeligt at se så store mængder ikke-genanvendeligt affald fra en ellers ”grøn” industri.

– 85 til 90 procent af en vindmølle i dag bliver genanvendt. Udfordringen er ligesom i andre industrier glasfiber. Deponi er i dag en del af løsningen, og det bør det selvfølgelig ikke være i al fremtid, siger han.

Ifølge Jan Hylleberg arbejder industrien intenst på at udvikle vinger, der er 100 procent genanvendelige, og den udvikling går stærkt, fordi det er et konkurrenceparameter. Men derudover støtter industrien også initiativer og forskning, der måske kan gøre det muligt at genanvende glasfiber fra eksisterende møller.

Jan Hylleberg mener dog ikke, at der er blevet sovet i timerne i forhold til at løse et problem, der har været kendt længe, og hvis omfang altså begynder at vokse markant i de kommende år.

– Det er jo først nu, hvor mængderne ser ud til at være så store, at der vil være en mulighed for at lave en levedygtig industri, der kan løse det her problem. Vi som sektor kan jo ikke være dem, der ender med at være en affaldssektor. Det er nødt til at være ovre i affaldssektoren eller genanvendelsessektoren, at man skal finde de her løsninger.

Derudover mener Jan Hylleberg, at det er et problem, der skal diskuteres på EU-niveau. Det nytter nemlig ikke noget, at Danmark eksempelvis forbyder deponi af kompositmaterialer, hvis de så bare deponeres i andre steder i Europa.

– Efter vores opfattelse er der nødt til at være en EU-regulering af det her – for ellers bliver det her jo en eksportvare. Det har vi fra dansk side slet ingen interesse i, at det skal blive.

Billig og lovlig deponi er en sovepude

Lykke Margot Ricard mener dog, at muligheden for at deponere glasfibermateriale har fungeret som en sovepude.

Fordi det har været lovligt og så relativt billigt at deponere eksempelvis vindmøllevinger, så har der ikke været behov for innovation, og det er en skam, for det kunne have været startskuddet til endnu en eksportsucces.

– Vi kan se, at vi bliver efterfulgt af især Kina og USA, som kommer til at stå med det i store mængder, så det er en global udfordring, og der er simpelthen et marked for det, siger hun.

– Det er da lidt ærgerligt, når vi i Danmark har været med til at starte vindeventyret, og også været nogle af de første, der stod med affaldet, at vi så ikke også har løbet stærkt nok i forhold til den innovationsmulighed, der ligger der.

Lykke Margot Ricard peger blandt andet på Tyskland, hvor det er ulovligt at deponere kompositmateriale som vindmøllevinger.

Her er man ifølge hende langt længere fremme i forhold til at genanvende de store vindmøllervinger – eksempelvis ved at blande det i cement.

Minister: Vi kender ikke omfanget

Miljøminister Lea Wermelin (S) så gerne, at vindmøllevingerne endte et andet sted end på en losseplads.

– Det er i virkeligheden alt det, som vi har bevæget os væk fra som samfund. At man bare kaster det hele på en losseplads, så dækker det til og ikke tænker mere på det.

Hun er dog ikke klar til endnu at gøre som i Tyskland og helt forbyde deponi af kompositmateriale.

– I første omgang vil jeg gerne lære mere af de tyske erfaringer. Jeg kender ikke til dem udover, at der skulle være det her forbud – og hvad det så har genereret af nye muligheder til faktisk at bruge det materiale til noget andet, det vil vi da enormt gerne lære af i Danmark, siger Lea Wermelin.

I stedet ønsker hun at få kortlagt området, så det står klar, hvor mange vindmøllevinger, der allerede ligger i deponi, og hvor meget der kommer i fremtiden. Og den kortlægning vil være et element i den affaldsplan, som snart kommer, siger ministeren.

– Det er en undersøgelse af, hvad der egentligt sker med de brugte vindmøller i dag. Hvor meget kommer på deponi, hvad er de mest lovende løsninger, og hvor er det, det giver mest mening at bruge de offentlige kroner, forklarer hun.

– Jeg tror som regel, det er et godt og klogt udgangspunkt for os politikere, at vi står på noget viden i forhold til at tage nogle beslutninger.

Source:  Af Thomas Klose Jensen og Uffe Bregendahl [15 Dec 2020] dr.dk

This article is the work of the source indicated. Any opinions expressed in it are not necessarily those of National Wind Watch.

The copyright of this article resides with the author or publisher indicated. As part of its noncommercial effort to present the environmental, social, scientific, and economic issues of large-scale wind power development to a global audience seeking such information, National Wind Watch endeavors to observe “fair use” as provided for in section 107 of U.S. Copyright Law and similar “fair dealing” provisions of the copyright laws of other nations. Send requests to excerpt, general inquiries, and comments via e-mail.

Wind Watch relies entirely
on User Funding
Donate $5 PayPal Donate

Share:

Tag: Photos


News Watch Home

Get the Facts Follow Wind Watch on Twitter

Wind Watch on Facebook

Share

CONTACT DONATE PRIVACY ABOUT SEARCH
© National Wind Watch, Inc.
Use of copyrighted material adheres to Fair Use.
"Wind Watch" is a registered trademark.
Share

 Follow: