Wind Watch is a registered educational charity, founded in 2005. |
Tidligere miljøminister vil ændre vindmøllebekendtgørelse
Credit: Dan Bjerring | 20.01.14 | maskinbladet.dk ~~
Translate: FROM English | TO English
Translate: FROM English | TO English
[Shocking experience of fur farmer makes impression on Environment Committee. Kaj Bank Olesen has been in a meeting with the Folketing’s Environment Committee to talk about the consequences for himself, his family and his animals, of noise from the large wind turbines located close to his fur farm. The family must leave the dwelling when the noise becomes too violent, and for the animals it has caused such a stress that they have bitten each other to death.]
Indtil nu har det politiske flertal i Folketinget nærmest været totalt tonedøvt, når der har været rejst kritik fra naboerne til de større og større vindmøller. Ikke mindst mange landmænd har været ramt voldsomt af især støjproblemer.
Repræsentanter fra vindmølleindustrien har bagatelliseret kritikken og afvist problemerne, og ofrene har stået magtesløse tilbage. Men nu tyder noget på, at det er lykkedes en pelsdyravler at få politikerne i tale.
Pelsdyravler Kaj Bank Olesen fra Vildbjerg har været i foretræde i Folketingets Miljøudvalg for at fortælle om konsekvenserne for ham selv, familien og hans dyr, af støjen fra de store vindmøller, som er placeret tæt ved hans pelsdyrfarm. Familien må forlade boligen, når støjen bliver for voldsom, men for dyrene har det betydet en sådan stress, at de har bidt hinanden ihjel, og dyrlæger har skrevet flere vidnesbyrd om situationen, der er så voldsom, at Kaj Bank Olesen har fralagt sig ansvaret for dyrenes velfærd og end ikke ville vise de chokerende billeder af de døde dyr for politikerne.
Mødte forståelse
Han er dog selv efter besøget i Folketinget overbevist om, at der nu er større forståelse for, at vindmøller på land kan have voldsomme konsekvenser for naboerne ? både dyr og mennesker:
– Jeg havde ventet en masse spørgsmål fra politikerne, men de havde ingen. Jeg opfattede det nærmest som om, at de var rystede. Jeg fik at vide, at jeg havde fremlagt min sag så godt, at de ikke havde supplerende spørgsmål. Når dyrene reagerer, som de gør, så bliver mennesker også påvirkede. Det er et helvede. Nogle brikker falder på plads. Vindmølleindustrien hævder, at de ikke kender nogen, der har problemer, og at de små møller støjer lige så meget som de store møller. Men det passer ikke. Noget tyder på, at deres hørelse er meget dårlig, og at de i hvert fald ikke har opdaget, at høreapparater kan fås gratis hos det offentlige. Problemet er, at politikerne er i lommen på Vindmølleforeningen, siger Kaj Bank Olesen.
Må reagere
Tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (V) var til stede ved foretrædet, og han var stærkt påvirket af, hvad han hørte:
– Vi havde mange deputationer med samme budskab, at de føler sig stærkt generede af vindmøller. Det må stå klart, at det bliver meget slemt med de store vindmøller, når de kommer. Men vi er nødt til at reagere i Kaj Bank Olesen sag. Det er ikke acceptabelt, at mennesker må flytte fra hus og hjem, og at dyr bider hinanden ihjel på grund af støjen og deraf opstået stress. Derfor er det dybt betænkeligt, at regeringen i sin undersøgelse af konsekvenserne af vindmøller undlader at medtage stress. Stress fra vindmøllestøjen skaber søvnbesvær, og det påvirker hele kroppen i en sådan grad, at man kan blive syg. Nu må vi forsøge at presse en undersøgelse også af stresspåvirkninger igennem, siger Hans Christian Schmidt til Maskinbladet.
Fødevareminister må på banen
Samtidig understreger han, at der også vil blive rettet direkte henvendelse til fødevareminister Dan Jørgensen (S) i sagen:
– Når eksempelvis dyrlæger direkte hævder, at de stressede dyr hænger sammen med støjen fra vindmøllerne, må det betyde, at vi skal i gang med at ændre vindmøllebekendtgørelsen. Fødevareministeren taler selv meget om dyrevelfærd, og nu må han på banen og skride ind over for, at vindmøller opsættes på en måde, så dyrenes opfører sig mærkeligt. Det er ikke et problem, som Folketinget gennem lang tid har villet tage alvorligt. Men langsomt er det begyndt at gå op for medlemmerne. Det var en stærk oplevelse for alle udvalgsmedlemmer at høre om Kaj Bank Olesen oplevelser.
Får konsekvenser
Hans Christian Schmidt er meget kontant i sin udmelding omkring konsekvenserne af de store vindmøller:
– Der har aldrig været vilje til at undersøge, om man kan blive syg af at bo i nærheden af vindmøller. Der findes ingen undersøgelser. Man har ikke taget det alvorligt. Vindmølleindustrien fortæller bare, at det behøve man ikke at gå i gang med, for det er så lille et problem. Tages det ikke alvorligt, kan de få helt anderledes konsekvenser for opsætningen af vindmøller. Så må vi kræve helt andre afstande fra møller til beboelse og eksempelvis pelsdyrfarme. Jeg kan allerede i dag mærke, at der er store forskel på dem, der stiller møllerne op, og dem, der skal have dem som nabo.
Hør interview med Hans Christian Schmidt.
[See also: “1600 miscarriages at fur farm near wind turbines”]
This article is the work of the source indicated. Any opinions expressed in it are not necessarily those of National Wind Watch.
The copyright of this article resides with the author or publisher indicated. As part of its noncommercial educational effort to present the environmental, social, scientific, and economic issues of large-scale wind power development to a global audience seeking such information, National Wind Watch endeavors to observe “fair use” as provided for in section 107 of U.S. Copyright Law and similar “fair dealing” provisions of the copyright laws of other nations. Send requests to excerpt, general inquiries, and comments via e-mail.
Wind Watch relies entirely on User Contributions |
(via Stripe) |
(via Paypal) |
Share:
Tag: Complaints |