LOCATION/TYPE

NEWS HOME


[ exact phrase in "" • results by date ]

[ Google-powered • results by relevance ]

Archive
RSS

Add NWW headlines to your site (click here)

WHAT TO DO
when your community is targeted

Get weekly updates
RSS

RSS feeds and more

Keep Wind Watch online and independent!

Donate via Stripe

Donate via Paypal

Selected Documents

All Documents

Research Links

Alerts

Press Releases

FAQs

Campaign Material

Photos & Graphics

Videos

Allied Groups

Wind Watch is a registered educational charity, founded in 2005.

News Watch Home

Bliver folk syge af støj fra vindmøller? 

Credit:  16. Jan. 2014 Af Hanne Kokkegård dr.dk ~~

[Are people getting sick from the noise of wind turbines? Danish Cancer Society to study wind turbine noise and cardiovascular problems.]

Inden for få uger skal Kræftens Bekæmpelse i gang med en større undersøgelse af betydningen af vindmøllestøj.

– Vi skal undersøge, om støj fra vindmøller giver mennesker forøget risiko for hjertekarsygdomme, siger seniorforsker Mette Sørensen, der skal stå i spidsen for projektet.

Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Boligministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse giver sammen 1,7 millioner kroner til projektet.

Registerundersøgelsen

  • Et register over befolkningens adresser og flyttemønster tilbage til 1971.
  • Et register med information om alle danske vindmøller. Oplysningerne går tilbage til 1978.
  • Et hospitalsregister der går tilbage til 1977 og har data på alle udskrivninger af patienter fra danske sygehuse.
  • DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har et register med vindhastigheder i Danmark.
  • Et register med medicin udskrevet på recept – der kan trækkes oplysninger tilbage til 1990.

Undersøgelsen baseres på registre

Lige før jul blev selve metoden til undersøgelsen godkendt, og måske bliver projektet yderligere udvidet.

– Undersøgelsen er en såkaldt registerundersøgelse, baseret på nationale registre, og ikke målinger, spørgeskemaer eller undersøgelser blandt naboer til vindmøller, siger Mette Sørensen.

– Til gengæld kigger vi på alle personer, der er eller har været udsat for vindmøllestøj i hele Danmark og alle vindmøller, siger hun til dr.dk/viden.

Danmark er unik med registre

Danmark er i den unikke situation, at der findes en masse registre, der går langt tilbage i tiden.

Derfor kan man sammenholde viden om mennesker og deres sygdomme og medicin med vindmøller og vindstyrker. Og behøver ikke kontakte folk.

Det er en fordel sammenlignet med studier baseret på spørgeskema-oplysninger fra naboer til vindmøller.

– De undersøgelser har tit dét problem, at dem, der er generet af vindmøllerne, som regel er overrepræsenteret i sådanne studier, hvilket gør resultaterne svære at fortolke, siger Mette Sørensen.

– Desuden svarer personer, der er generet af vindmøller, tit anderledes på spørgsmål om nuværende og tidligere sygdom end naboer til vindmøller, der ikke er generet, hvilket igen kan skævvride resultaterne, siger hun.

Vejstøj stresser

Kræftens Bekæmpelse har i forvejen arbejdet med vejstøj.

Jo mere vejstøj mennesker udsættes for, jo større risiko har mennesker for at få hjertekarsygdomme.

Det kan være på grund af, at støjen stresser og på grund af søvnbesvær, fordi man sover dårligere, når man sover i støj.
Registerundersøgelse fanger alle

Vindmølle-modstanderne forstår ikke, hvorfor Danmark kun baserer undersøgelsen på registre og ikke undersøger folk.

Men hypotesen er, at folk kan blive påvirket af støj uden at føle sig generet af støj.

– I vores studie tager vi ikke hensyn til, om folk føler sig generet eller ej. Til gengæld kigger vi på alle, der er udsat for støj, siger Mette Sørensen.

Godt med en kombineret undersøgelse

Danmark er ikke det eneste land, hvor man undersøger vindmøllestøj. For der er vindmøllemodstandere mange andre steder i verden.

I Canada skal myndighederne lave et biologisk studie og måle støj, søvn, stresshormon og blodtryk af omkring 2000 mennesker, der bor i nærheden af vindmøller.

Ifølge Mette Sørensen ville et registerstudie og et studie, hvor man måler på biologiske markører og sammenligner det med støj fra vindmøller, supplere hinanden godt.

Source:  16. Jan. 2014 Af Hanne Kokkegård dr.dk

This article is the work of the source indicated. Any opinions expressed in it are not necessarily those of National Wind Watch.

The copyright of this article resides with the author or publisher indicated. As part of its noncommercial educational effort to present the environmental, social, scientific, and economic issues of large-scale wind power development to a global audience seeking such information, National Wind Watch endeavors to observe “fair use” as provided for in section 107 of U.S. Copyright Law and similar “fair dealing” provisions of the copyright laws of other nations. Send requests to excerpt, general inquiries, and comments via e-mail.

Wind Watch relies entirely
on User Contributions
   Donate via Stripe
(via Stripe)
Donate via Paypal
(via Paypal)

Share:

e-mail X FB LI M TG TS G Share


News Watch Home

Get the Facts
CONTACT DONATE PRIVACY ABOUT SEARCH
© National Wind Watch, Inc.
Use of copyrighted material adheres to Fair Use.
"Wind Watch" is a registered trademark.

 Follow:

Wind Watch on X Wind Watch on Facebook Wind Watch on Linked In

Wind Watch on Mastodon Wind Watch on Truth Social

Wind Watch on Gab Wind Watch on Bluesky