April 20, 2012
Denmark

Vattenfall standser møller under protest

Af Anders Tilsted ati@nordvest.dk nordvestnyt.dk

[Vattenfall stops turbines under protest

[The Holbæk Municipality has instructed energy company Vattenfall to stop the turbines in Hageholm until they can produce approved noise measurements. The turbines have supplied power since mid-November, but the permit required noise measurements within two months, so the council has now imposed the injunction.

[Vattenfall claims that the 10 turbines have never been fully connected to the grid, as they have been operating at half power before they recently got a long-awaited transformer.

[But the municipality believes it does not matter how much power the turbines have so far delivered, because they have been connected to the grid. And they are backed by one of the leading experts in environmental law.]

HAGESHOLM: Der er for alvor kommet støj på linjen mellem Holbæk Kommune og Vattenfall, efter energiselskabet har fået besked om at stands møllerne i Hagesholm Vindmøllepark fra i morgen torsdag, og indtil de kan fremvise en godkendt støjmaling.

Herefter må Vattenfall kun starte møllerne, når de skal lave støjmalingerne. Møllerne har leveret strøm siden midten af november, og da der i tilladelsen står, at de skal have foretaget støjmalingerne senest to måneder efter tilslutningen, har kommunen nu valgt at komme med standsningspåbuddet.

Men Vattenfall er voldsomt utilfredse med beslutningen og forklarer de manglende målinger med diverse forsinkelser. Derudover mener energigiganten ikke, at de 10 møller på noget tidspunkt har været fuldt tilsluttet elnettet.

– Vi efterlever selvfølgelig det kommunale påbud, men vi gør det under protest. Vi har overholdt reglerne, fordi møllerne indtil i mandags kun har kørt med halv effekt, fordi vi har manglet en transformer med ordentlig kapacitet. Derfor mener vi ikke, at møllerne har været fuldt tilsluttet, siger kommunikationschef i Vattenfall Vindkraft, Arne Rahbek, der nu har fået den længe ventede transformer.

Kommunen har ret

Men kommunen mener, det er ligegyldigt, hvor meget strøm møllerne indtil nu har leveret, da de har været tilsluttet elnettet, og de bakkes op af en af landets førende eksperter i miljøret.

– Hvis møllerne er tilsluttet og i drift, ja så er de drift, og så er det for søgt at Vattenfall siger, møllerne ikke har fuld tilslutning. Derfor er grundlaget for påbuddet til stede, siger professor Peter Pagh fra Københavns Universitet.

Professoren synes dog umiddelbart, det lyder voldsomt, at kommunen går ind og standser møllerne, fordi energiselskabet ikke har leveret støjmålingerne endnu, og han har ikke hørt om, at andre kommuner har taget det skridt.

Kravet om at standse møllerne må dog motivere Vattenfall til at få lavet støjmålingerne, for energiselskabet kommer til at tabe tusindvis af kroner per dag, indtil de har foretaget dem. Men selskabet tror godt, at der kan gå noget tid, før målingerne er klar, da der skal måles ved bestemte vindhastigheder.

– Jeg hverken kan eller vil sige, hvor mange penge standsningen kommer til at koste os. Men det er kostbart. Hvis kommunen fastholder standsningspåbuddet kan der i værste fald gå flere måneder, før vi har alle målingerne i kassen, siger Arne Rahbek fra Vattenfall.


URL to article:  https://www.wind-watch.org/news/2012/04/20/vattenfall-standser-moller-under-protest/